Kan du leve af din SU?

Kan du leve af din SU?

Kan du leve af din SU? Svaret til dette spørgsmål er en smule mere indviklet og afhænger meget af andre forhold i dit liv. Det kommer også an på, hvor meget du er villig til at gå ned på livets luksus. Artiklen her vil gå igennem, hvorvidt det er muligt at leve af sin SU og hvad det så betyder for dig. Bagefter er valget op til dig, hvorvidt du er villig til at leve på den måde.

Hvordan SU fungerer

Til jer som ikke ved hvad SU er, så sagt meget groft, så er det penge, som staten giver til dem, som studere, for at de kan leve i Danmark, uden at have et fuldtids arbejde ved siden af eller behøver at komme knæhøjt i gæld. Men SU kan være meget fleksibelt. For at tage glæde af SU er det ikke nok blot at være studerende. Man skal også være over 18 år, altså myndig af alder. Beløbet som man som studerende får udbetalt, kan være meget forskelligt for forskellige individer. For det første afhænger det af, om man er udeboende eller bor hjemme hos ens forældre. Man får flere penge udbetalt, hvis man er udeboende. Det fungerer sådan, fordi man regner med, at man er støttet økonomisk af sine forældre, så længe man bor derhjemme. Man får stadig SU. Beløbet bliver bare mindre jo større dine forældres eller værges indkomst er.

Man skal også være opmærksom på, at ens SU også kan blive påvirket, selvom man er udeboende. Hvis man har et arbejde ved siden af, hvor man tjener mange penge, vil man også se en sænkning i ens SU. Man skal nemlig stadig betale skat af SU og så er der også regler for, hvor meget du må tjene ved siden af SU og så videre. Det kan selvfølgelig stadig betale sig at have et arbejde ved siden af SU’en, men man skal blot vide, at SU’en kan blive påvirket af det, så man ikke lige får sig et chok, næste gang man kigger på papirerne. Til sidst skal der også nævnes, at SU er noget, som man skal tilmelde sig til. Det sker ikke automatisk.

Udeboende eller skal man blive hjemme hos forældrene?

Det er vigtigt at vide, hvordan SU’en bliver påvirket af forskellige forhold i dit liv, når man skal finde ud af, om man kan leve af sin SU alene. Det først valg man skal tage, hvis man har dette valg, er hvorvidt man skal forblive hjemme hos de gamle eller tage ud og finde sit eget. Dette valg er ganske nemt til dette eksempel. Man skal ud og finde sit eget. Her prøves der at besvares, hvorvidt man kan leve udelukkende af sin SU, så går det ikke at man snyder og får økonomisk hjælp af sine forældre. Så kom ud og find dig en lejlighed. Men kan det så lade sig gøre? Kan man virkelig bo for sig selv, helt udelukkende kun på hjælp fra staten?

Udeboende på SU – hvordan gør man?

Hvordan gør man så? Hvordan kan man overleve på SU’en? Igen handler det hele om, hvor og hvordan du bor og hvor meget du er villig til at tilpasse og forandre din levestil. Det første der skal betales, er huslejen og alt det, som kommer med det. Det handler om at finde noget billigt. Priserne på lejligheder bliver selvfølgelig meget påvirket af, hvor det er man studere. Det er for eksempel billigere at bo i Odense end i København. Men der er flere muligheder for at bo udenfor København i en anstændig afstand fra universitet. Afhængig af hvor billigt du er villig til at bo, så kan man jo finde en lejlighed til næsten ingen penge. Selvfølgelig er afstand til universitet også vigtigt, da det handler om at spare penge, så vi kan ikke bruge alle pengene på offentlige transportmidler. Selvfølgelig bliver det afvejet lidt på den måde, at jo længere væk fra universitet, jo billigere bor du måske og så er der flere penge til transport. Men det handler om at finde noget i midten.

Mad til at overleve og andet

Når man så har tænkt på stedet, man bor og sørget for, at det er indenfor dit budget, så kommer resten. Man er nemlig ikke kommet i mål, blot fordi man har fundet et sted at bo. Nu skal man også betale for at bo og overleve der. Man skal jo have noget at spise og man skal jo også i bad og kunne vaske tøj og hvad andet man nu har brug for i sin hverdag. Her er der meget at spare på, afhængig af hvor meget, du er villig til at gå ned på. Man behøver jo ikke kosmetikmidler for at overleve, hvis det er det eneste mål. Man behøver jo heller ikke den dyreste shampoo eller håndsæbe. Og hvis man er god til at købe ting, når der er udsalg, så er der rigtig mange penge at spare, også når det kommer til mad.

Man kan ikke være krævende eller kræsen. Maden bliver simpel. Her er det også tilladt at tænke lidt smart. Hvis man har nogle gode venner tæt på eller naboer, så kunne man lave en form for ordning, hvor man en gang imellem spiste aftensmad sammen. Så kunne i alle spare penge. En sidste mulighed ville også simpelt være at flytte ind sammen med en anden.

Skriv en kommentar

Send en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *