Fjordlandet omkring BAUTAHØJ er et område som skabt til aktiv ferie. Her er ikke langt til golfbanen, og hotellet er omgivet af masser af storslået natur til friske traveture, samt gode stier og skov til lange cykelture for bare at nævne nogle af de mange muligheder området byder på.
På BAUTAHØJs egen strand kan du sætte kano og kajak i vandet, eller tage dig en svømmetur i Isefjorden. En vandretur er ren afslapning for sjælen, og der er masser af smukke ruter at vælge mellem. Disse ruter kan naturligvis også benyttes som løberuter. I den 90.000 m2 store park har vi volleyballbane, petanquebane, 4 huls indslagsgolfbane og store plæner hvor de fleste slags boldspil kan lade sig gøre. Golfkøller, bolde m.v. kan lånes i receptionen.
Indendørs tilbyder vi brug af vores veludstyrede motionsrum og vores indendørs swimmingpool og sauna.
Se kort over parken
Cykelrute Kulhuse - Vellerup
Et smukt hjørne af kongeriget - Lad os hjælpe dig med at planlægge en rundtur i fjordlandet...